top of page
  • Forfatters billedeJesper Jensen

Træning til personer med livsstilssygdomme

Flere og flere mennesker lever med en livsstilssygdom. Det anslås, at ca. 320.000 danskere har KOL, op mod 650.000 har diabetes 2 eller forstadier hertil mens over halvdelen af den danske befolkning er overvægtig med øget risiko for at udvikle følgesygdomme.1 Derudover rammes ca. 55.700 hvert år af en hjerte-kar-sygdom og der er over 450.000, der lever med en sådan.2

Fysisk træning kan være medvirkende til at forebygge livsstilsygdomme samt være en del af behandlingen, hvis du allerede har en livsstilssygdom. Nedenfor bliver træningens effekt på de forskellige livsstilssygdomme gennemgået.


KOL

Fysisk træning har vist sig at have en gavnlig effekt på åndenød, træthed, emotionel funktion samt mestring i dagligdagen. Der kan ligeledes opnås forbedring i den maksimale fysiske kapacitet målt på både kondition og styrke. Alt dette er med til at øge livskvaliteten, forbedre evnen til at klare sig selv samt mindske antallet af indlæggelser.


Hjerte-kar-sygdomme

Har man en hjerte-kar-sygdom, kan fysisk træning reducere kolesteroltallet, blodtrykket og risikoen for at sygdommen forværres. Man kan ligeledes opnå en øget fysisk formåen, øge livskvaliteten og mindske risikoen for angst og genindlæggelse.


Diabetes 2

En stor andel af personer med diabetes 2 vil kunne reducere den medicinske behandling og en del vil ikke længere have behov for blodsukker-nedsættende medicin. Samtidig kan konditionen forbedres, hvilket mindsker dødeligheden.


Overvægt

Fysisk træning kan være en medvirkende faktor til vægttab. Det kan ligeledes nedsætte risikoen for følgesygdomme som følge af svær overvægt, samt have en positiv effekt på blodtrykket og kolesteroltallet.


Vil du gerne have gavn af alle de positive effekter af fysisk træning? Som fysioterapeut kan jeg tilrettelægge træningen, så den er målrettet dine ønsker og behov og tager hensyn til dine sygdomme og skader. Få lagt et individuelt træningsprogram, eller book et forløb med personlig træning, hvor jeg vil være ved din side til at motivere dig, monitorere din træning og give gode råd og vejledning, så du får det optimale ud af den tid du bruger i centret. Kontakt mig på 60608684, lindbergtraening@gmail.com, via Facebook.com/lindbergtraeningogmassage eller kom ned i centret og få en snak.


(1) https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/~/media/4A6A18A593764810B757E217935AD6F6.ashx

(2) https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/

4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

SKAL DET HELE VÆRE PERFEKT?

Hvad enten det er vægttab eller træning har mange en forestilling om, at når man går i gang med ”projektet”, skal det hele være perfekt. Hvis vi snakker kostomlægning og vægttab, så skal man have 600

HVAD SKAL DER TIL FOR AT BLIVE STÆRKERE?

2-3 sæt af 5-6 velvalgte øvelser 2 gange om ugen med moderat vægt. 2x30-45 minutters træning inkl. opvarmning. Mere skal der ikke til, hvis man ikke er vant til at træne. Efterhånden som man bliver me

Vægttab

Året nærmer sig sin afslutning med alt hvad der hører sig til af julefrokoster og julemad. Når vi starter på det nye år, er det tid til en ny start, og rigtig mange har et ønske om at smide noget vægt

bottom of page